De første symptomer
De første symptomer startede i september måned 2001, med at min venstre testikel var lidt øm. I starten af oktober tog jeg så til lægen.

Første lægebesøg
Lægen sagde at der ikke var noget unormalt at mærke, men jeg skulle komme igen hvis ømheden ikke forsvandt. Der gik et par uger hvor der ikke var nogen ændringer i "tilstanden" så jeg tog til lægen igen.

Andet lægebesøg
Denne gang kunne han godt mærke noget, men han mente det var en infektion, så jeg fik penicillin og besked på at komme tilbage om 3 måneder, hvis den ikke havde hjulpet. Jeg fulgte penicillinkuren i de 3 uger jeg skulle, og da jeg ikke kunne mærke nogen positiv ændring - tværtimod, tog jeg til lægen igen. (24. okt.)

Tredje lægebesøg
Jeg fik af vide at der jo ikke var gået 3 mdr. endnu... og da jeg sagde jeg var nervøs for at det var testikelkræft, sagde han: "Der er det 100% ikke. Testikelkræft føles helt anderledes end det du har"

Så jeg gik fra lægen med lettet hjerte, da det nu var helt sikkert at jeg ikke havde testikelkræft. (5. nov.)

Juleferien
Jeg boede på det tidspunkt i Århus, og da juleferien startede tog jeg "hjem" til Nordsjælland, for at fejre julen med familie og venner. Det var i denne periode jeg blev klar over at jeg nok måtte tage til lægen igen når jeg kom tilbage til Århus i januar. Testiklen var nu rigtig øm og havde en flad og aflang "udvoksning".

Fjerde og sidste lægebesøg
Den 10. januar 2002 tog jeg så til lægen igen. Han sagde ikke så meget, men jeg fik taget en klamydia test og han ville sende mig videre til nogen der havde mere "forstand" på mit "problem". Han kom i øvrigt ikke nærmere ind på hvad han mente med det, eller hvad der skulle ske.

Skejby sygehus
Efter et par dage kom der et brev fra urinvejskirurgisk afdeling på skejbysygehus, at jeg skulle møde hos dem torsdag den 16.
Jeg var lidt i tvivl om det havde med urinprøven (klamydia) at gøre, eller om det var dem der skulle kigge på min testikel.

Det viste sig at det var dem der skulle kigge på min testikel. Der var en læge der mærkede på den og jeg blev derefter ultralydsskannet.

Beskeden
2-3 timer efter min ankomst fik jeg oplyst jeg havde testikelkræft, og jeg skulle opereres om mandagen.

Følelserne
Det hele var meget mærkeligt.
Jeg var for det første utrolig lettet over der endelig skete noget. Det var efterhånden lang tid siden jeg havde de første symptomer, og i juleferien var jeg godt blevet klar over der var et eller andet galt.
For det andet havde jeg lige fået af vide at jeg havde kræft.... hvilke selvfølgelig ikke er en rar besked, men det hele var gået så stærkt, at jeg tror ikke rigtig jeg havde fattet det.

Det sværeste
Det sværeste viste sig helt klar at være, da jeg skulle ringe og fortælle det til min mor. Det var meget ubehageligt, og det tog mig lang tid at tage mig sammen til den samtale.

Om Lægen
Oplevelsen med min læge er under al kritik. De første 3 konsultationer, følte jeg, at for ham handlede om at få mig hurtigst muligt ud af døren igen. Efter at have snakket med flere læger og sygeplejersker efterfølgende har jeg fundet ud af at den mindste ømhed/ujævnhed i en ung mands testikel burde få en læge til at tænke på kræft.

Havde han bestilt en billig ultralydsskanning en af de første konsultationer, er det min fulde overbevisning at jeg kunne have undgået at kræften havde udviklet sig, og dermed også kemoterapien.